Der er en god grund til, at luksussmykker er så dyre. For en diamant er ikke bare en diamant. Det…
Skønhed, Mode & Design
Nyd creme, der er lavet på kaviar, og vær med på den nyeste cremebølge: Luksuskrukker!!
Nogle bliver der spillet musik…
Kan du også blive helt svedt af at regne ud, hvad det næste trend er? Hvilken livsstil vælger vi ud fra tusindvis af velmenende helse bøger, der giver bud på, hvordan vi får det perfekte liv og overskuddet til at eliminere alle vores dårlige samvittigheder. Wellness centre skyder op overalt og lover at med lidt massage og hudpleje, vil vi føle os som nye mennesker, og alle andre vil betragte os mere positivt. Livsstilsmagasinerne fylder side efter side med accessories. Det er helt klart at nye smykker, tasker og bælter vil pifte dit outfit op på en måde, så du har overtaget til enhver begivenhed.
Hvad gør vi almindeligt dødelige så? Det er jo fuldkomment umuligt at leve op til det hele. Bare at vælge hvilken kaffe, man skal have med hjem fra supermarkedet, kan være en udfordring. Skal man vælge selvforkælelsen og tage en gourmet variant, eller skal man tænke på miljøet og sundheden, selvom alle ved, at kaffe ikke er godt for en, og vælge økologi, eller måske veje forholdene for de stakkels undertrykte kaffebønder højest, så må det jo blive Fair Trade mærkatet, der tæller. Hvorfor er der aldrig et mærke, der dækker det hele, så vi ikke skal have dårlig samvittighed over at svigte kaffebønder eller miljøet for at få velsmagen? Og hvis det endeligt findes, så er der kun råd til at drikke kaffe hvert halve år. Specielt når vi skal have råd til alt det andet også.
Måske er læren, at vi ikke skal have så travlt med at gøre det så godt, og så plukke hvad vi har lyst og pengepung til. Det er måske i sidste ende det, der giver os det bedste liv. Accepten af at ingen af os er perfekte mennesker.